Åb. 17,3.

Kvinden på dyret!
En kvinde er flere steder i Bibelen omtalt som et symbol på menigheden. En ren og uskyldig kvinde f.eks. en jomfru, er en ren menighed som ikke har tilladt en falsk og ubibelsk lære at komme ind og ødelægge menigheden. En uren kvinde eller en skøge er ofte symbolet på en menighed hvor den falske og ubibelske lære trives.

I Åbenbaringens 17. kapitel omtales Babylon som en kvinde, en skikkelse, som i Bibelen benyttes, som symbol på en menighed, idet en uskyldig kvinde symboliserer en ren menighed og en utugtig kvinde en frafalden menighed. Der siges at Babylon er en skøge og profeten så at hun var beruset af blod fra de hellige og martyrerne. Når Babylon beskrives på denne måde repræsenterer det den faldne kirke der har forfulgt Kristi efterfølgere. Men skøgen Babylon har døtre der følger hendes eksempel, disse repræsenterer de kirker der klynger sig til falske doktriner og som følger hendes verdslige praksis. Den anden engel omtaler disse som faldne.

I Bibelen symboliseres den hellige og varige tilknytning, som eksisterer mellem Kristus og hans menighed, ved ægteskabet. Herren har bundet sit folk til sig ved en højtidelig pagt; han har lovet at være deres Gud, og de har lovet kun at tilhøre ham. Og Paulus bruger i Det nye Testamente det samme udtryk, når han siger "Jeg har trolovet jer med en mand for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus." 2Kor 11,2.

Men da hun i hendes hovmod og falskhed vender sig væk fra Gud og søger forfængelighed og kærlighed til verden, skiller hun sig fra Gud, og mister de privilegier der følger ved at tilhøre Gud. Apostlen Jakob siger om dem der efterligner verden I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud. Den der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende. Jakob 4,4.

B

Dyret med syv hoveder og ti horn!
Dette dyr har vi mødt før!

Åb 13,1 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne.

Her vil den opmærksomme læser se at der er en forskel. Da vi mødte dyret i 13,1 havde den kroner på hornene, det har den ikke her i 17,3.

Et anden ting du også skal se på er.
Dan 7,7 Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn.

Dan 7,24 De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald.

Dyret repræsenterer forskellige organisationer, trossamfund, politiske partier og lignende, som er utrættelige i deres arbejde for, dragen, slangen, djævlen og Satan. Når de har kroner har de stor magt, uden kroner er de der stadig, men ikke så synlige.